Powder Burns – Gaffa.dk

Translation welcome…

Ind i mørket med stil – nu med mindre soul og mere rock
Rating: 5/6 – Af Finn P. Madsen | Link

Ingen formår som Greg Dulli at gribe en sang om de vitale dele og få den til at stå oprejst i strid modvind. Amerikas sorte underliv var omdrejningspunktet for Dullis tidligere band The Afghan Whigs og er det om noget også for The Twilight Singers. Bandet fortsætter den betændte stil på Powder Burns med direkte kurs mod mørket, men har til dels fralagt sig de glohede og alternative soulrock-attituder. Greg Dulli er vendt tilbage rockformlen og spiller sig ind på livet af The Afghan Whigs’ bedste udspil Congregation og Black Love, der står som potente klassikere. Den pianoklimprende Forty Dollars tager udgangspunkt i sangerens liv som stofmisbruger, mens I’m Ready sætter af med stejlende guitarbredsider og er et statement fra Dulli, der er klar til at kysse livet for en gangs skyld. Som vanligt er der inviteret venner indenfor i Twilight Singers’ mørke univers. Joseph Arthur, Mark Lanegan og ikke mindst Ani DiFranco på balladen Candy Cane Crawlers og udgangsbønnen I Wish I Was har fået Powder Burns til at brænde intenst.

Comments are closed.

Copyright 2016 Summer’s Kiss · RSS Feed · Log in